Tabeller til plastsvejsning
Vælg metode, materiale, dimension og godstykkelse, og få den relevante svejsetabel vist. Tabellen kan læses direkte her eller printes som arbejdsdokument ved svejsepladsen.
Alle værdier på sitet er vejledende. Maskinens og rør- eller fittingproducentens anvisninger gælder altid, og samlingerne skal udføres af uddannet personale i henhold til gældende standarder (fx DVS 2207). Holm & Holm påtager sig intet ansvar for samlinger udført på baggrund af tabellerne her.
Protokolfelter til sedlen (valgfrit)
Udfyld kun det, du vil have med på den printede seddel. Felterne skifter efter den valgte metode, og tomme felter printes som tomme linjer, så de kan udfyldes i hånden på pladsen.
Stuksvejsning, PE (PE80/PE100), Ø110 mm
Valgt: Ø110 mm · SDR 11 · godtykkelse ca. 10,0 mm · standard: DVS 2207-1
Opskrift for Ø110 mm · SDR 11 · e 10,0 mm
- P1 · t1: Forvarmning med angivet tryk - rørenderne presses mod spejlet, indtil vulsten er ca. 1,5 mm høj Svejsetryk: 471 N.
- P2 · t2: Sivetid med aflastet tryk: 100 sek (1:40) · 10 x e - trykket er sænket, så varmen kan trænge ind i rørvæggen uden at presse smeltet materiale ud
- t3: Omstillingstid - tiden fra spejlet er fjernet og rørenderne aflastes, til rørenderne igen er i kontakt. Må maksimalt være <8 sek - og skal helst være så hurtigt som muligt, da overfladen ellers afkøles og samlingen svækkes.
- t4: Trykopbygning - svejsetrykket opbygges jævnt igen op til P3, uden at smeltet materialer presses ud. Må maksimalt tage <8 sek.
- P3 · t5: Svejse- og køletid under tryk - rørenderne holdes sammen med P3-tryk, indtil samlingen er afkølet: >570 sek (9:30) Svejsetryk: 471 N.
- Slæbetrykket P0 (det tryk, der netop kan flytte maskinens kæbe og røret; måles ved hver samling) lægges til alle trykindstillinger. Diagrammet er skematisk og ikke i målestok.
Hvor stort må P2 være? P2 er anlægstrykket under opvarmningen og skal kun være stort nok til at holde rørenderne sikkert mod spejlet. Derfor er P2 ikke ét fast tal: DVS 2207-1-tabellerne angiver en værdi, der afhænger af maskine, diameter og godstykkelse (ofte omkring 1 bar på manometeret, mere ved store godstykkelser), mens ISO 21307 beskriver P2 som det tryk, der netop holder kontakten med spejlet. Brug værdien fra maskinens egen tabel, og husk at slæbetrykket P0 lægges til efter maskinens trykkarakteristik. Bliver P2 for højt, presses smeltet materiale ud, og vulsten bliver for stor.
Beregningsgrundlag: endeareal A = 3.142 mm² (Ø110 mm, e 10,0 mm). Svejsekraften er P1/P3-trykket x arealet (0,15 N/mm²). Arealet er ringfladen efter DVS 2207-1 (A = PI x s x (d - s)), som er identisk med PI/4 x (D2 - (D - 2e)2).
- Spænd rør op: spænd rør op i maskinens spændebakker - udhæng = godstykkelse + 1 cm, rundet op til nærmeste hele cm, dvs. ca. 2 cm for den valgte godstykkelse (10,0 mm).
- Klargør enderne: rengør for snavs og fedt, planhøvl begge rørender, kontrollér planhed og ovalitet.
- Kontrollér og noter slæbetryk (drag pressure) - slæbetrykket (P0) kan indtastes ovenfor og lægges til svejsetrykket.
- Indstil maskinen: Svejsekraft P1/P3 471 N ved den valgte diameter. Spejltemperaturen: 200-220 °C. Det beregnede svejsetryk kan kontrolleres op mod trykkarakteristikken, der blev leveret med maskinen ved seneste kalibrering.
- Anlæg (t1): før rørenderne mod spejlet med opvarmningstrykket P2, indtil vulsten er ca. 1,5 mm høj. t1 er ikke en fast tid - vulstmålet afgør, hvornår der er varmet nok igennem. Vulstmålet er et cirkatal - det er op til dig at vurdere, hvornår vulsten har den rigtige bredde.
- Opvarmning (t2): 100 sek (1:40) · 10 x e ved reduceret tryk (anlæg), så varmen trænger ind i rørvæggen uden at presse smeltet materiale ud.
- Omstilling: fjern spejlet og luk maskinen sammen med indstillet tryk. Omskiftertiden er tiden fra trykket aflastes, til rørenderne igen er i kontakt - maks. 8 sek og helst så hurtigt som muligt, da rørenderne ellers afkøles og samlingen svækkes.
- Svejse- og køletid: mindst 570 sek (9:30) - tidligste tidspunkt hvor trykket må aflastes. Lad derefter samlingen køle videre, før spændebakker løsnes, og læg aldrig prøvetryk på en varm samling.
Under +5 °C omgivelsestemperatur kræver DVS 2207-1 beskyttelse mod vejrforhold, ensartet rørtemperatur og prøvesvejsning; der findes ingen generel taljustering af tiderne.
Sådan er køletiden beregnet: DVS 2207-1 angiver køletiden som et bånd pr. godstykkelse (fx 15,5-24 min for e 12-19 mm). Vi viser båndets nederste værdi, altså den korteste tid og dermed det tidligste tidspunkt, hvor maskinen må aflastes. Andre tabeller angiver ofte én værdi midt i eller over båndet, og derfor kan de vise fx 17-19 min for samme rør. Efter trykaflastning skal samlingen køle videre til omgivelsestemperatur, før den løftes, belastes eller trykprøves. Vælges ISO 21307 (lavtryksprocedure), beregnes tiden som e + 3 min for e under 18 mm og justeres ca. 1 % pr. °C fra +20 °C.
Note: På maskiner med WeldControl og CNC guider maskinen dig gennem disse trin, og afhængigt af type indstiller den tryk og temperatur for dig ud fra valgte parametre.
Værdierne gælder for det valgte rør ((PE (PE80/PE100), Ø110 mm, SDR 11, e 10,0 mm). Maskinens og rørproducentens anvisninger gælder altid. Udskrift med print-knappen kan bruges som arbejdsdokument på pladsen.
Visuel kontrol efter svejsning: vulstbredde
For Ø 110 mm med godtykkelse 10 mm aflæses (minimums godstykkelse 9 mm) en tilladelig vulstbredde V på 8-11 mm, målt udvendig på røret efter afsluttet køletid.
| Min. godstykkelse på røret (mm) | Tilladelig vulstbredde V (mm) |
|---|---|
| 2 | 3-5 |
| 3 | 4-6 |
| 4 | 4-7 |
| 5 | 5-8 |
| 6 | 6-9 |
| 8 | 7-10 |
| 9 | 8-11 |
| 11 | 9-12 |
| 13 | 10-14 |
| 16 | 11-15 |
| 18 | 12-16 |
| 19 | 12-18 |
| 22 | 13-18 |
| 24 | 14-19 |
| 27 | 15-20 |
| 30 | 16-21 |
| 34 | 17-22 |
| 40 | 18-23 |
| 45 | 20-25 |
| 50 | 22-27 |
| 55 | 24-30 |
| 60 | 26-32 |
| 65 | 28-36 |
Skemaet aflæses som minimums godstykkelse: gå op i skemaet til nærmeste tabelværdi, der er lig med eller under den målte godstykkelse - fx giver en målt godstykkelse på 10 mm rækken 9 mm og dermed en tilladelig vulstbredde på 8-11 mm. Ved brug af formstykker (og rør mod formstykke) udvides tolerancen med +/- 1 mm. Kilde: Holm & Holm, "Vulstbredde ved stuksvejsning" (holm-holm.dk).
Bedøm samlingen visuelt: begge ruller (vulsten) skal være jævne, ensbrede og symmetriske hele vejen rundt, og V-furen mellem rullerne skal hele vejen ligge over rørsvets yderoverflade. En indskæring, der når ned i selve rørvæggen, er tegn på for højt svejsetryk. Misfarvning (brun/gulnet vulst) er tegn på for høj spejltemperatur eller for lang opvarmning.
Din række i tabellen
| Godtykkelse e (mm) | Varmeelement (°C) | Vulsthøjde ca. (mm) | Varme/sivetid (sek) | Omstilling maks. (sek) | Trykopbygning maks. (sek) | Afkøling min. (min) | Svejsekraft P1/P3 ca. (N) |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 10,0 mm | 200-220 | 1,5 | 70 sek (1:10) - 120 sek (2:00) | 6-8 | 6-8 | 9,5-15,5 | 471 |
Godstykkelsen 10,0 mm ligger i tabelområdet 7-12 mm. Hele tabellen ses nedenfor.
| Godtykkelse e (mm) | Varmeelement (°C) | Vulsthøjde ca. (mm) | Varme/sivetid (sek) | Omstilling maks. (sek) | Trykopbygning maks. (sek) | Afkøling min. (min) | Svejsekraft P1/P3 ca. (N) |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| op til4.5 | 200-220 | 0,5 | op til 45 | 5 | 5 | 6,5 | 114 |
| 4.5-7 | 200-220 | 1,0 | 45 sek - 70 sek (1:10) | 5-6 | 5-6 | 6,5-9,5 | 282 |
| 7-12 | 200-220 | 1,5 | 70 sek (1:10) - 120 sek (2:00) | 6-8 | 6-8 | 9,5-15,5 | 450 |
| 12-19 | 200-220 | 2,0 | 120 sek (2:00) - 190 sek (3:10) | 8-10 | 8-11 | 15,5-24 | 690 |
| 19-26 | 200-220 | 2,5 | 190 sek (3:10) - 260 sek (4:20) | 10-12 | 11-14 | 24-32 | 928 |
| 26-37 | 200-220 | 3,0 | 260 sek (4:20) - 370 sek (6:10) | 12-16 | 14-19 | 32-45 | 1.165 |
| 37-50 | 200-220 | 3,5 | 370 sek (6:10) - 500 sek (8:20) | 16-20 | 19-25 | 45-61 | 1.363 |
| 50-70 | 200-220 | 4,0 | 500 sek (8:20) - 700 sek (11:40) | 20-25 | 25-35 | 61-85 | 0 |
| 70-90 | 220 +/- 10 | 4,5 | 700 sek (11:40) - 900 sek (15:00) | 25-30 | 35 | 85-109 | 0 |
| 90-110 | 220 +/- 10 | 5,0 | 900 sek (15:00) - 1.100 sek (18:20) | 30-35 | 35 | 109-133 | 0 |
| 110-130 | 220 +/- 10 | 5,5 | 1.100 sek (18:20) - 1.300 sek (21:40) | maks. 35 | 35 | 133-157 | 0 |
Tryk: vulstopbygning og fugning P1/P3 = 0,15 +/- 0,01 N/mm2, anværmning P2 = 0,01 N/mm2. Kilde: NTG Plastik, PE100 Butt Fusion Field Guide (DVS 2207-1). Væg over 30 mm / Ø over 630: se tillægsbladet DVS 2207-1 Beiblatt 2 (220 +/- 10 °C, temperaturkontrol på 8 punkter). Svejsekraften er beregnet som P1/P3-trykket ganget med rørets ringflade (A = PI/4 x (D2 - (D - 2e)2)), hvilket er samme flade som DVS 2207-1s A = PI x s x (d - s), med den valgte diameter og områdets midte; omregn til manometertryk efter maskinens trykkarakteristik. Ringfladen er den korrekte flade: regner man i stedet PI x D x e (udvendig omkreds), bliver kraften ca. 10 % for høj - for Ø160 SDR 11 giver det 1.101 N mod 1.000 N ved 0,15 N/mm2. Intervallerne er standardens egne værdier: opvarmningstiden er 10 x e (godstykkelse i mm) i sekunder, så området gælder hele rækkens godstykkebånd. Det præcise tal for den valgte vægtykkelse står i opskriften og i "Din række i tabellen" ovenfor..
Hvorfor afviger tallene fra andre tabeller? Tabellen viser DVS-standardens bånd (fx opvarmning 120-190 sek for godstykkelse 12-19 mm), mens maskin- og leverandørtabeller ofte angiver én værdi for netop deres maskine (fx 146 sek opvarmning og 17-24 min køling for Ø160 SDR 11). Køletiden vises som båndets nederste værdi, fordi det er det tidligste tidspunkt, maskinen må aflastes. Svejsekraften beregnes på den faktiske ringflade A = PI/4 x (D2 - (D-2e)2), som er identisk med DVS 2207-1s A = PI x s x (d - s); regner man PI x D x e, bliver kraften ca. 10 % for høj. Den valgfrie svejsevinkel forhøjer arealet med 1/cos af snitvinklen - det er en geometrisk beregning, som DVS 2207-1 ikke angiver nogen formel for, så den skal altid vejes mod producentens anvisning. Slæbetrykket P0 er maskinafhængigt og lægges til som manometertryk. Godstykkelserne følger Holm & Holms tabel efter EN 12201-2 / EN 1555-2:2025.
Gældende regler: DVS 2207-1 (stuk), DVS 2207-4 (ekstruder), DVS 2207-3 (varmgas). Tabellerne er vejledende; rørproducentens anvisninger samt DVS 2207-reglerne gælder altid.
Standarder i branchen
Plastsvejsning reguleres internationalt. DVS-tekniske regler og EN-/ISO-standarder er det fælles grundlag, som producenternes anvisninger og nationale udgaver bygger videre på. Søger du sikre, dokumenterbare samlinger på tværs af fabrikater, er det derfor altid godt udgangspunkt at svejse efter DVS/EN/ISO - og bruge producentens skema som supplement til maskine og system.
Klik på en kort beskrivelse for at læse mere om den enkelte standard, og om den er en gaelldende standard eller et vejledende dokument.
Aktive tekniske regler (DVS)DVS 2207-serienTyske tekniske regler for svejsning af termoplast og kilden til de fleste svejsetabeller i branchen, inklusive tabellerne her på siden.
DVS 2207-1: stuksvejsning af PE-rør (PE80/PE100). Fastlægger proceduren med de fire faser, varmeelementtemperatur, tryk og tider, og er grundlaget for maskinindstillinger og datalogning.
DVS 2207-3 (varmluftsvejsning) og DVS 2207-4 (ekstrudersvejsning): håndsvingsvejsning og massemateriale-svejsning, typisk til plader, tanker og reparationer.
DVS 2207-11 (PP), DVS 2207-12 (PVC-U/PVC-C) og DVS 2207-15 (PVDF): samme princip for de industrielle materialer. Materialeproducenterne angiver DVS 2207-serien som det dokumenterede grundlag for deres egne svejsetabeller.
DVS 2207-14 (udgivet oktober 2026): varmeelement-foldesvejsning af plader i PP og PE - relevant ved tank- og pladearbejde, hvor emner foldes i stedet for at stødsvejses.
DVS 2207-reglerne er tekniske regler, ikke formelle standarder, men de er branchebærende og refereres direkte i producenternes svejseprocedurer og i ISO-arbejdet.
Aktive internationale standarderISO 12176 og ISO 21307Internationale standarder for udstyr og procedurer, der gælder på tværs af fabrikater og lande.
ISO 12176-1: udstyr og procedurer for stuksvejsning af PE trykrør - definerer maskinernes krav og de proceduretrin, et godkendt anlæg skal folge.
ISO 12176-2: elektrofusion - krav til fittings, kabinetter og procedurer, herunder stregkodelæsning. Bemærk: ISO 12176-2 er under revision (endeligt udkast på vej); denne side følger den gældende udgave, til en ny udgave er publiceret.
ISO 12176-3: udstyr til varmeværktøjs-muffe-/dornsvejsning (opvarmede dorne og muffer) - den internationale pendant til DVS 2208-1-værktøjerne.
ISO 21307: stuksvejsning af PE (amerikansk praksis) - bruges fx vedgrænsearbejde mod amerikanske projektspecifikationer. ASTM F2620 er den tilsvarende amerikanske procedureanvisning, som amerikanske rørproducenter typisk henviser til.
Bruges den internationale standard som basis, kan dokumentationen genbruges på tværs af lande og fabrikater, uden at den er låst til et enkelt producentskema.
Aktive europæiske standarder (EN) med danske udgaverDS/EN 12201 og DS/EN 1555Produktstandarderne for PE trykrør til vand og gas. DS-versionen er den danske udgave af EN-standarden.
EN 12201: PE trykrørsystemer til vandforsyning; EN 1555: samme til gas. Fittings følger del 3 af serierne, og elmuffefittings er omfattet her. EN 12201-serien er udkommet i ny udgave i 2024 (EN 12201:2024), som erstatter den tidligere udgave - kravene til svejsning og parametre er uændrede for PE80/PE100.
Gasrør: EN 1555-2:2025 (rør - materiale, mål, godstykkelser og tolerancer) afløser EN 1555-2:2021, som er trukket. Den nye udgave ændrer ikke svejseparametrene for PE80/PE100, men godstykkelser og tolerancer skal læses i 2025-udgaven. Den internationale pendant er ISO 4437-2:2026, der afløser ISO 4437-2:2024.
DS/EN-udgaven er den nationale danske adoption af EN-standarden: indholdet er identisk, kun forord og sprog er danskinsat.
Rør med DS/EN-mærkning kan svejses efter DVS 2207-1 / ISO 12176-1 uden omprøvning af parametrene, så længe materialet er PE80/PE100.
Aktiv teknisk regel (DVS)DVS 2208Drift, kontrol og kalibrering af varmeelementsvejsemaskiner.
Beskriver, hvordan stuksvejsemaskiner (spejl- og halsmaskiner) betjenes, kontrolleres og kalibreres, inklusive temperaturmåling pa varmeelementet.
DVS 2208-1 definerer mål og typer for varmeværktøj til muffe-/dornsvejsning: Typ A til almindelige rørender og Typ B til maskinsk kalibrerede rørender - kravet om Typ B er dokumenteret i producenternes værktøjsdokumentation, og værktøjet fås i begge typer.
Dokumenterede samlinger forudsætter maskiner, der er kontrolleret og kalibreret efter DVS 2208; moderne kabler gemmer parametrene automatisk og kan levere svejsejournal.
Aktivt certificerings- og attestskema (INSTA)INSTA-CERT (kalibrering og verifikation)Internordisk attestskema for periodisk verifikation og kalibrering af stuksvejsemaskiner.
INSTA-CERT er et internordisk attestprogram for periodisk verifikation og kalibrering af stuksvejsemaskiner. Maskinen verificeres typisk hver 12. måned af en fabrikantgodkendt og akkrediteret kalibreringspartner, og attesten kan fremlægges ved tilsyn.
Kræver anlægsgiveren attesten, skal den leveres. Dokumentation af kalibrering efter ISO 12176-1 eller DVS 2208 er det almindelige grundlag i de fleste projekter.
Aktive europæiske standarder (EN) med danske udgaverDS/EN 13244 og DS/EN 12666Produktstandarderne for PE-rør til afløb, kloak og andre trykløse formål.
EN 13244: PE-rør til dræning, afløb og trykløse kloaksystemer; EN 12666: PE-rørledningssystemer til trykløst afløb og kloak. Danske DS/EN-udgaver er de nationale adoptioner.
Afløbs- og kloakrør i PE svejses med de samme metoder og samme DVS 2207-1-tabelgrundlag som trykrør; rørleverandørerne angiver EN-standarderne sammen med DVS-baserede svejseinstruktioner.
Bemærk at godstykker og SDR-område for afløbsrør kan afvige fra trykrør: kontrollér altid rørets egen standardmærkning, før værdierne fra trykrørstabellerne bruges.
Aktive prøvningsstandarderPrøvning af svejsninger: ISO 13953, ISO 13954 og EN 12814Mekaniske prøvningsstandarder til dokumentation af samlingernes kvalitet.
ISO 13953: trækprøvning af stuksvejsede PE-samlinger; ISO 13954: afskalningsprøvning (peel) af elektrofusions- og stuksvejsede samlinger.
EN 12814-serien: trækprøvning af svejsede termoplastforbindelser generelt - bruges også til varmlufts- og ekstrudersamlinger og til modtagelseskontrol i industrien.
Uafhængige laboratorier og rørproducenter bruger disse prøver til typegodkendelse og kvalitetskontrol; ved tvivl om en svejsning er korrekt udført er en prøvning efter disse standarder det dokumenterbare bevis.
Aktive tekniske regler (DVGW, Tyskland)DVGW W 400-2 og DVGW-reglerneTyske gas-/vandregler for udførelse og prøvning af svejsninger - ofte angivet i leverandøranvisninger ved siden af DVS.
DVGW W 400-2 og G 400-2 beskriver udførelse af plastsvejsninger og prøvetryk på vand- og gasledninger; reglerne refereres direkte i fx klemmeluknings- og prøvetryksprocedurer.
DVGW-arbejdsblade kræver dokumenteret personalkvalifikation og kalibreret udstyr, og de angiver prøvetryksproceduren, som mange danske anlægsgivere viderefører i deres kravspecifikationer.
Aktiv national standard (NEN)NEN 3650 (Nederlandene)Hollandsk standard for rørledningssystemer til gas og vand - stiller supplerende krav til udførelse, prøvning og dokumentation ud over EN-standarderne.
NEN 3650 er den nationale standard for rørledninger til gas og vand i Nederlandene og består af en række dele, der blandt andet omfatter PE-rørledningers anlæg, svejsning, prøvning og drift.
En NEN-EN 12201 er indholdsmæssigt identisk med EN 12201; de skærpede krav kommer fra selve NEN 3650, som hollandske anlægsgivere typisk skriver direkte ind i kontrakterne sammen med krav om svejseprocedurer, personalkvalifikation og prøvetryk.
Aktiv svensk praksisregel (Svensk Byggtjänst)Anläggnings AMA (Sverige)Svensk beskrivelses- og praksisværk for anlægsarbejder - fastlægger krav til kvalifikation, dokumentation og kontrol ved fx PE-svejsning i svenske udbud.
Anläggnings AMA (aktuelle udgave Anläggning 23) er ikke en svejsestandard, men det generelle brancheværk, som svenske anlægsgivere i praksis specificerer deres ydelser efter - herunder krav til svejsning, prøvning, logning og dokumentation på PE-rørledninger.
Svenske projekter peger typisk på SS-EN-standarderne for rør og fittings kombineret med Anläggnings AMA for udførelsen, så svejsningen udføres efter DVS 2207-1/ISO 12176 som ellers.
Aktive nationale adoptioner af EN-standarderneSS-EN, NS-EN, SFS-EN og UNI EN (nationale EN-adoptioner)Svenske, norske, finske og italienske udgaver af de europæiske standarder - indholdet er identisk med EN, kun sprog og forord er nationaliseret.
SS-EN (Sverige), NS-EN (Norge), SFS-EN (Finland) og UNI EN (Italien) er de nationale adoptioner af EN 12201, EN 1555 og EN 13244 - på samme måde som DS/EN i Danmark.
Præfikset ændrer ikke kravene: en rør- eller fittingssamling, der er svejst efter DVS 2207-1/ISO 12176-1, opfylder kravene i alle udgaverne, så længe materialet er PE80/PE100. Nationale tillægsregler (fx Anläggnings AMA i Sverige) kan dog stille supplerende krav til udførelse og dokumentation.
Aktiv teknisk regel (DVS)DVS 2205 (beholdere og apparater)Grundlaget for svejsning i tank-, beholder- og apparatkonstruktion af termoplast.
DVS 2205 dækker materialer og konstruktion af beholdere og apparater af termoplast; ekstruder- og varmluftsvejsningen på plader og tanker dokumenteres typisk imod dette grundlag sammen med DVS 2207-3/-4.
Ekstruderproducenterne anviser parametre efter DVS 2207-4 og henviser til industriapplikationer, hvor DVS 2205 definerer kravene til samlingerne.
Gældende EU-direktiv (jura, ikke standard)2006/42/EF (maskindirektivet)EU-maskindirektivet: krav til maskiners sikkerhed, CE-mærkning og overensstemmelseserklæring - også for stuksvejs- og elmuffesvejsere.
Maskindirektivet 2006/42/EF er bindende lovgivning, ikke en standard: en maskine må først sælges og tages i brug i EU, når den opfylder de væsentlige krav i bilag I, er CE-mærket og leveres med en overensstemmelseserklæring og instruktionsbog på brugerens sprog.
Det omfatter også plastsvejsemaskiner: stuksvejsemaskiner, elektrosvejsere, ekstruderer og varmluftværktøj skal have dokumenterede risikovurderinger og beskyttelsesforanstaltninger.
Bemærk: maskindirektivet erstattes af maskinforordningen (EU) 2023/1230, som bliver gældende den 20. januar 2027 - kravene følger stort set med over, men udstyret dokumenteres herefter efter forordningen.
Harmoniserede standarder (fx EN 60204-1 for el-udstyr på maskiner) bruges som praktisk nøgle til at opfylde direktivets krav - direktivet siger "hvad", standarderne siger "hvordan".
Praksis bygget på ISO 12176 og DVS 2207-1Sporbarhed og ISO-kompatibel datalogningISO-kompatibel sporbarhed: hver svejsning dokumenteres med maskine, parametre, operatør og dato i et defineret dataformat.
ISO 12176-1 og -2 definerer datarecords for stuksvejsning og elektrofusion, og DVS 2207-1 kræver, at parametrene registreres. "ISO-kompatibel" sporbarhed betyder, at svejsejournalen følger disse definerede felter - ikke producentens lukkede format.
En fuld svejsejournal indeholder typisk maskine- og værktøjs-ID, rørdata (materiale, diameter, SDR), målparametre (temperatur, tryk, tider) samt resultaterne pr. fase, operatør og tidsstempel.
Formattet gør journalerne læsbare på tværs af fabrikater: filer fra et kabinet kan importeres i og kvalitetsvurderes med anden software, og hele rørstrækningen kan dokumenteres samlet.
Ved grave- og anlægsarbejde er sporbarhed ofte et krav fra bestilleren; svejsejournaler efter ISO/DVS-formatet er det dokumentation, der kan verificeres uafhængigt af maskinproducenten.
ISO 12176-serien har også en del om kodning og sporbarhed (ISO 12176-4). Kontrollér delnummer og udgave i standardkataloget, før den henvises i en kontrakt.
Aktive regler og standarder for personalkvalifikationDVS 2212-1 og EN 13067 (svejserkvalifikation)Dokumentation for at den enkelte svejser er uddannet og prøvet i netop den metode, der svejses med.
DVS 2212-1: uddannelse og prøvning af plasticsvejsere. Svejseren prøves i de metoder, der udføres i praksis, og kvalifikationen skal fornyes med faste mellemrum.
EN 13067: europæisk standard for kvalifikation af personale, der svejser termoplast. Bruges, når entreprenøren skal dokumentere svejsere på projekter uden for Tyskland og Danmark.
I praksis efterspørger anlægsgivere både maskinkalibrering (ISO 12176-1/DVS 2208) og svejserkvalifikation. Journalen bør derfor kunne vise, hvem der udførte samlingen, og hvilken kvalifikation personen havde.
Aktive internationale produktstandarderISO 4427 og ISO 4437Internationale standarder for PE trykrør til vand og gas - de globale paralleller til EN 12201 og EN 1555.
ISO 4427 dækker PE-rørledningssystemer til vandforsyning, ISO 4437 det samme til gas. Delene omfatter rør, fittings og systemets egnethed. ISO 4437-2:2026 (rør) er udgivet i oktober 2026 og afløser ISO 4437-2:2024.
Standarderne bruges i projekter uden for EU og i leverandørkæder, hvor rør og fittings kommer fra flere lande.
Svejseparametrene ændrer sig ikke: PE80/PE100 svejses fortsat efter DVS 2207-1 eller ISO 12176-1/ISO 21307, mens ISO 4427/ISO 4437 fastlægger, hvad røret skal kunne holde til.
Aktive internationale standarderISO 9080, ISO 12162 og ISO 1167 (materialeklassificering)Grundlaget for at et rør hedder PE 80 eller PE 100: langtidsholdbarhed, klassificering og trykprøvning.
ISO 9080: ekstrapolation af langtidsdata for rør, så holdbarheden kan bestemmes ud over den målte periode.
ISO 12162: klassificering af termoplastmaterialer ud fra MRS (minimum required strength). PE 100 betyder MRS 10 MPa, PE 80 betyder MRS 8 MPa.
ISO 1167: prøvning med internt tryk, som dokumenterer, at rør og samlinger holder det beregnede tryk over tid. Det er disse data, SDR- og PN-betegnelserne bygger på.
Bruges når en kunde spørger, hvorfor PE 100 kan belastes mere end PE 80 ved samme godstykkelse.
Aktive europæiske standarder (EN)EN 12201-5 og EN 1555-5 (systemets egnethed)Dokumentation for det samlede system - ikke kun den enkelte samling.
Del 5 i serierne beskriver systemets egnethed (fitness for purpose): hvordan rør, fittings, samlinger og drift dokumenteres samlet for vandsystemer (EN 12201-5) og gassystemer (EN 1555-5).
For den udførende betyder det, at svejsejournal, prøvetryk og kalibrering hænger sammen som én dokumentation - ikke som løsrevne bilag.
Aktiv teknisk regel (DVS)DVS 2202-1 (bedømmelse af svejste samlinger)Materialegrundlaget for bedømmelsen: hvilke fejl i og omkring svejsefugen der er acceptable, og hvilke der kræver omsvejsning.
DVS 2202-1 beskriver imperfektioner i svejste samlinger i termoplast og er den fælles referenceramme for, hvordan en færdig samling vurderes: fugegeometri og vulst, forskydning og vinkelfejl, porer og indeslutninger, bindingsfejl samt overfladefejl i og ved fugen.
Reglen bruges som fejlkatalog på pladsen: den hjælper med at skelne mellem kosmetiske forhold, der ikke påvirker styrken, og fejl der betyder, at samlingen skal skæres ud og svejses om.
DVS 2202-1 er bedømmelsen - ikke prøvningsmetoden. Ved tvivl suppleres den med destruktiv prøvning efter DVS 2203-serien eller ISO 13953/13954/13955, og med trykprøvning af den færdige ledning.
Bruges når en samling skal godkendes eller afvises med henvisning til en regel frem for en mavefornemmelse, fx ved modtagelseskontrol eller når bygherren kræver dokumenteret bedømmelse.
Kontrollér udgave og delnummer i standardkataloget, før reglen henvises i en kontrakt - DVS-serien opdateres løbende.
Aktiv teknisk regel (DVS)DVS 2203 (prøvning af svejste samlinger)Prøvningsgrundlaget: træk-, bøje- og afskalningsprøvning af svejste samlinger, brugt til procedureprøvning og kontrol.
DVS 2203-serien beskriver mekaniske prøvninger af svejste samlinger i termoplast. Prøverne viser, om samlingen har den forventede styrke og en sej opførsel frem for en sprød brudflade.
Trækprøvning viser brudstyrke og brudbillede; bøjeprøvning viser, om der er bindingsfejl eller sprøde zoner i fugen; afskalningsprøvning bruges især på elektromuffesamlinger og på tynde emner.
Prøvningen bruges to steder i praksis: som procedureprøvning, når en svejseprocedure eller en ny maskine skal godkendes, og som stikprøve-/modtagelseskontrol på det færdige arbejde, hvor der skæres en prøve ud eller svejses en referencesamling.
Resultatet dokumenteres sammen med svejsejournalen: parametre, prøvningsart, brudbillede og bedømmelse. Journalen viser hvad der blev svejst, prøvningen viser hvad samlingen holder.
Prøvningen ændrer ikke svejseparametrene - den kontrollerer dem. Parametrene kommer fortsat fra DVS 2207-serien eller producentens tabel.
Aktive prøvningsstandarderISO 13955 og ISO 13956 (supplerende prøvninger)Flere prøvningstyper til dokumentation af samlinger, ud over ISO 13953 og ISO 13954.
ISO 13955: bøjeprøvning af svejste PE-samlinger, som viser om samlingen har en jævn overgang uden sprøde zoner.
ISO 13956: prøvning af svejste termoplastsamlinger, som supplerer de øvrige prøver, når et projekt kræver flere dokumentationsformer.
Kontrollér altid betegnelse og udgave i standardkataloget, da serien opdateres løbende.
Aktiv europæisk standard (EN)EN 1610 (prøvning af afløbsledninger)Prøvning af trykløse afløbs- og kloakledninger, når samlingerne er udført.
EN 1610 beskriver prøvning af afløbsledninger med vand eller luft, før ledningen tages i brug, og supplerer DS/EN 805, som gælder trykrør til vandforsyning.
Prøvningen er anlægsgiverens dokumentation for, at samlingerne er tætte; resultatet bør lægges sammen med svejsejournalen.
Aktive branchekrav (Norge og Storbritannien)NORSOK M-621 og WIS 4-32-08/4-32-14 (branchekrav)Særkrav fra offshore og britisk vandsektor, når projektet kræver det.
NORSOK M-621 stiller krav til polymerer og svejsning på norske offshoreanlæg, typisk med skærpede krav til materialevalg og dokumentation.
WIS 4-32-08 og WIS 4-32-14 er den britiske vandsektors specifikationer for PE-rør og svejste samlinger; de bruges i udbud i Storbritannien ved siden af EN-standarderne.
Kravene ændrer ikke svejseproceduren, men de stiller typisk ekstra krav til prøvning, sporbarhed og personale.
Ikke en standard - informativt dokumentDS/INF 70-6Et informativt vejledningsdokument fra Danish Standards, aldrig en del af standardværket.
INF-publikationer er informative: de beskriver praksis og erfaring, men de er ikke standarder og gælder ikke som krav.
DS/INF 70-6 er derfor ikke et dokument, man svejser efter; den faktiske basis for stuksvejsning af PE er DVS 2207-1 og ISO 12176-1.
Dokumentet nævnes her, fordi det indgår i den danske debat om kalibrering af svejsemaskiner - men status er vejledning, ikke standard.
Nationale standarder i udvalgte lande
EN-standarderne er indholdsmæssigt ens i alle EU/EØS-lande, men udgives nationalt med et præfiks. Tabellen viser de nationale udgaver og udvalgte nationale regler i de lande, vores sproglag dækker. Kontrollér altid den gældende nationale udgave for det konkrete projekt.
| Land | Nationalt præfiks | Typiske standarder og regler |
|---|---|---|
| Danmark | DS | DS/EN 12201, DS/EN 1555, DS/EN 13244, DS/INF 70-6 |
| Tyskland | DIN | DIN EN 12201, DIN EN 1555, DVS 2207, DVGW W 400-2 og G 400-2, DVGW GW 332 |
| Sverige | SS | SS-EN 12201, SS-EN 1555, SS-EN 13244, Anläggnings AMA (praksisregel) |
| Norge | NS | NS-EN 12201, NS-EN 1555, NS-EN 13244 |
| Finland | SFS | SFS-EN 12201, SFS-EN 1555, SFS-EN 13244 |
| Nederlandene | NEN | NEN-EN 12201, NEN-EN 1555, NEN 3650 (rørledningssystemer til gas og vand) |
| Italien | UNI | UNI EN 12201, UNI EN 1555, UNI EN 13244 |
| Spanien | UNE | UNE-EN 12201, UNE-EN 1555, UNE-EN 13244 |
| Storbritannien | BS | BS EN 12201, BS EN 1555, WIS/IGN (vandværkernes specifikationer) |
| Ukraine | ДСТУ | ДСТУ EN 12201, ДСТУ EN 1555 |
Præfikset ændrer ikke kravene: en SS-EN 12201 er indholdsmæssigt den samme EN-standard som DS/EN 12201. Nationale tillægsregler (fx DVGW i Tyskland og NEN 3650 i Nederlandene) kan dog stille skærpede krav til udførelse og prøvning.
Bukkeradier for PE-rør og svejsning nær bøjninger
Bukkeradierne herunder er vejledende minimumsværdier for kold bukning af PE-rør uden indre tryk. Jo koldere røret er, desto stivere bliver materialet, og desto større skal radien være. Rørproducentens egne anvisninger gælder altid.
| Temperatur | Anbefalet mindste bukkeradius (d = rørets ydre diameter) |
|---|---|
| +20 °C og varmere | ca. 20 × d |
| +10 °C | ca. 25 × d |
| 0 °C | ca. 30-50 × d |
| Under 0 °C | mindst 50 × d |
Værdierne er vejledende brancheretningslinjer, ikke standardmål. Bøj aldrig en svejsning, mens den stadig afkøles, og følg rørproducentens tabel for den konkrete rørtype og SDR-klasse.
Forholdsregler ved svejsning i eller nær bukkede rørstrækninger
- Svejs altid på en lige rørstrækning og hold afstanden fra bøjningen, som rørproducenten anviser - typisk flere gange rørets diameter.
- Svejs aldrig på en strækning, der står under bøjningsspænding: spændingen kan belaste samlingen, mens den afkøles.
- Ret noget op eller buk først, når samlingen er helt afkølet; DVS 2207-1 tillader kun let korrektion inden for det tilladte bukkeradiområde.
- Kontrollér ovaliteten, efter røret er bukket eller genoprettet, før der elektrosvejses: et ovalt rør giver forkert ringafstand og en svag svejsning.
Vejrlig og miljøforhold: regn, fugt, blæst og kulde
Tabellernes tider og temperaturer gælder kun, når forholdene omkring samlingen er under kontrol. DVS 2207-serien forudsætter, at emner, maskine og svejsezone er beskyttet mod regn, sne, træk og direkte sol, og at de faktiske forhold kan dokumenteres. Grænserne for omgivelsestemperatur og vind følger den gældende udgave af reglen og producentens anvisning - kan forholdene ikke bringes under kontrol, skal arbejdet udsættes eller flyttes ind.
| Forhold | Virkning på samlingen | Sådan beskyttes |
|---|---|---|
| Regn og slagregn | Vand i svejsezonen fordamper i smelten og giver porer og kold svejsning - særligt kritisk ved elektromuffesvejsning. | Svejs ikke i regn eller sne. Telt eller overdækning, tør rørender, fittinger og værktøj, og tøm vand ud af kapperør og mufler. |
| Fugt og kondens | Kolde rør i varmt telt eller i sol danner kondens på få minutter. Fugt i varmeelementet giver dårlig varmeoverførsel. | Opbevar rør tørt og overdækket, løft dem fri af jorden, sæt enderne til, og lad kolde emner akklimatisere. Tør af lige før opvarmning. |
| Blæst og træk | Vind køler element og rørender ulige, så tiderne ikke passer, og fører støv og sand ind i smelten. | Sæt læ mod den dominerende vindretning, vend ikke en åben rørende mod vinden, og skærm elementet, når det flyttes. |
| Kulde og frost | PE bliver stivere og mere sprødt, emner er sværere at runde, hydraulikolie og batterier bliver træge, og sne i klemmer og svejsezone ødelægger samlingen. | Lad maskinen varme op, hold emner og værktøj fri for sne og is, håndtér rør forsigtigt, og aflast ikke samlingen før den valgte køletid er gået. |
| Varme og direkte sol | Et rør, der ligger halvt i sol, bliver varmt på den ene side og giver ovalitet og ulige smeltefront. | Skærm emner og maskine mod sol, læg ikke rør, der skal svejses, i solen, og flyt arbejdet, hvis lufttemperaturen er over det, proceduren tillader. |
Indret pladsen, før arbejdet starter
- Vælg telt eller sejl, der giver både læ og tørhed, og sørg for at vand ikke kan løbe ind over bunden. Underlaget skal være plant og bæredygtigt, så maskinen ikke synker eller skrider.
- Ventilation hører med: PVC-U friger saltsyre og kræver udsugning, og en generator må aldrig køre i et lukket telt på grund af kulilte.
- Sikr strøm og kabelføring mod vand, og brug arbejdsbelysning, så vulst, smeltefront og snavs kan ses i telt og i vinterhalvåret.
- Skriv lufttemperatur, vejr og beskyttelsestiltag i protokolfelterne, så samlingen kan dokumenteres - også hvis arbejdet blev afbrudt af vejr og genoptaget.
Den fulde gennemgang står i artiklen Vejrlig og miljøforhold: regn, fugt, blæst og kulde ved plastsvejsning.