Svejsemetoder
Fagudtryk og synonymer i plastsvejserbranchen
Ordbog for branchens sprog: fra stuksvejsning og spejlsvejsning over vulst, angleichning og anværmning til kalibrering efter DVS 2208. Synonymerne bruges også i søgefeltet på sitet.
Se alle svejsemetoder i oversigten
Hvorfor en brancherordbog
I plastsvejserbranchen blander vi danske fagudtryk, tyske DVS-begreber og engelske betegnelser fra producenterne. Den samme svejsemetode hedder fx både stuksvejsning, spejlsvejsning og butt welding, afhængigt af hvem du taler med. Denne ordbog samler de udtryk, der bruges af Holm & Holms kollegaer, kunder og udstyrsproducenter.
Ordlisten er også bygget ind i søgefeltet i vidensbasen: Søger du fx på "spejlsvejsning", finder du også artiklerne om stuksvejsning, og søger du på "bead", finder du artiklerne om vulstevaluering.
Ordbogen er opdelt i fire grupper: svejsemetoder og udstyr, svejseprocessens faser, materialer og kontrol/test/standarder. Kilderne er holm-holm.dk og plasticwelding.dk, DVS tekniske regler, DVGW (GW 332, W 400-2), DS/EN-standarder og branchens maskinproducenter (Hürnér, Widos, Georg Fischer, Munsch, Wegener).
Svejsemetoder og udstyr
Metoderne og det udstyr, der bruges til dem.
| Fagudtryk | Synonymer | Forklaring |
|---|---|---|
| Stuksvejsning | spejlsvejsning, stumpsvejsning, butt welding, stumpfsvejsning, heated tool butt welding | De to rør- eller pladeender smeltes mod et varmt spejl (varmeelement) og presses sammen. Betegnelsen "stuksvejsning" er den mest brugte i Danmark; "spejlsvejsning" kommer af spejlet, og "stumpsvejsning" er en direkte gengivelse af det tyske "Stumpfschweissen". Gælder i Danmark efter DVS 2207-1 (PE) og DVS 2207-11 (PP). |
| Varmelement (svejsespejl) | svejsespejl, heater plate, heizelement, varmeplade, spejl | Den elektrisk opvarmede plade, der smelter enderne ved stuksvejsning og pladesvejsning. Typisk ca. 210-220 grader Celsius for PE og PP. Ved pladesvejsning bruges håndholdte svejsespejle. |
| Elektromuffesvejsning | elmuffesvejsning, elektrofusion, ef-svejsning, el-muffe, electrofusion | Samling med en muffe med indbygget spiralspole, der opvarmes af en strømpuls fra en elmuffesvejser. Bruges hvor stuksvejsmaskine er upraktisk. Parametrene står i stregkoden på muffen. |
| Ekstrudersvejsning | ekstrudersvejsning, extrusion welding, håndekstruder, ekstruder, extruder | Smeltet svejsemateriale ekstruderes ud i en V- eller hjørnefuge efter forvarmning med varm luft. Bruges til tykke plader og store rør af PE og PP efter DVS 2207-4. Kræver skrabning af oxidlaget først. |
| Varmluftsvejsning | varmgasvejsning, varm gas svejsning, hot gas welding, heißgas, håndsvingsvejsning, svejsetrådsvejsning | Håndsvingsvejsning med varm luft eller nitrogen og en svejsetråd efter DVS 2207-3. Bruges til detaljer, reparationer og små partier, hvor ekstruder er for stor. |
| Svejsetråd | svejsestang, welding rod, welding wire, tråd | Tråd eller stang af samme materiale som emnet (PE, PP, PVDF), der smeltes ned i fugen ved varmluftsvejsning. Rund, trekantet eller oval profil. |
| Muffesvejsning (muffe-dornsvejsning) | muffe-dornsvejsning, socket fusion, muffesvejsning, dornsvejsning, dorn | Rørets ende smeltes over en opvarmet dorn, og muffen smeltes indvendigt på et tilsvarende dornværktøj, hvorefter de presses sammen. Almindelig på mindre diametre. |
| Pladesvejsning | pladebuksvejsning, sheet welding, tafelsvejsning, pladesvejsning | Stuksvejsning af plademateriale, ofte med håndholdt svejsespejl eller pladebuksmaskine, fx til etager, tankbyggeri og syrebestandige beholdere. |
| Kilesvejsning | kilesvejsning, wedge welding, kilesvejsemaskine | Samling af membraner og etaguer med en opvarmet kile, der glides mellem materialerne. Bruges fx til tagdækning, dammer og geomembraner. |
| Kæbesvejsning | kæbesvejsning, jaw welding | Svejsemetode med et opvarmet kæbeværktøj, der griber og smelter emnernes kanter, typisk ved bukkede samlinger og specialeopgaver i plade. |
| Saddelsvejsning | saddelsvejsning, saddle welding, saddel | Svejsning af en saddel (afdeler/stik) på siden af et rør med et specielt varmeværktøj. Bruges til sideudtag på PE-ledninger. |
| Svejsetelt (montagetelt) | svejsetelt, montagetelt, arbejdstelt, afskærmning, welding shelter | Afskærmning mod vind, regn og sol omkring svejsningen. Vejrforhold ændrer afkøling og opvarmning, og et telt er ofte påkrævet for en dokumenterbar samling. |
| Rørskærer (guillotineskærer) | rørskærer, guillotine rørskærer, kædesav, båndsav, afkortning, pipe cutter | Værktøj til ren, vinkelret afkortning af rør før svejsning: saks, rørskærere, guillotineskærere og kæde- eller båndsav til store diametre. |
| Afklemning (squeeze-off) | squeeze-off, afklemning, abquetschen, afklemning af PE-rør, rørlukning under tryk | Lukning af en PE-ledning under drift ved at flade røret sammen mellem klemmebånd, indtil gennemstrømningen stopper. Kræver godkendt værktøj med stopklodser indstillet efter rørets SDR, fjernelse af kappe på kapperør og genopretning (re-rounding) efterfølgende. Regelgrundlag: DVGW GW 332 og DS/EN 12132. |
| Klemmelukning | klemmelukning, klemmeværktøj, midlertidig lukning, klemmeskøde | Midlertidig klemning af rørender uden tryk (fx under opmagasinering og byggeri), så jord, snavs og vand holdes ude. Aldrig prøvetryk mod klemmeværktøj; samme sted kun én gang. Se artikel om klemmelukning for stop, afstande og klemmetider. |
| Stopklodser (anslag) | stopklodser, anslag, stop screws, klemmestop, squeeze-off stop | Værktøjets justerbare anslag, der begrænser klemmedybden ved afklemning og klemmelukning. Indstilles efter rørets vægtykkelse (SDR-klasse) iht. værktøjsanvisning og DVGW GW 332; må aldrig omgås, og samme sted må kun klemmes én gang. |
| Genopretning (re-rounding) | re-rounding, genopretning, rerounding, genopretningsværktøj, ovalitet | Genopretning af rørets rundhed efter afklemning eller bukning, typisk med en rerounding-klemme. Krav før enhver efterfølgende svejsning eller fitting, da et ovalt rør giver fejl i samlingen. Klemmezonen kontrolleres for skader og bruges kun til én afklemning. |
Svejseprocessens faser og parametre
De faser og størrelser, der styrer en svejsning, og som genfindes i svejsetabellerne.
| Fagudtryk | Synonymer | Forklaring |
|---|---|---|
| Angleichning (angleichtid) | angleich, equalisation, angleichtryk, angleichphase, vulstdannelse under varme | Første fase af stuksvejsningen: enderne presses mod varmeelementet ved angleichtryk (fx 0,15 N/mm² for PE), til en jævn vulst af smeltet materiale er dannet. Bagefter følger anværmningen ved lavere tryk. |
| Anværmningstid (opvarmningstid) | anværmning, opvarmningstid, heat soak time, anwärmzeit, heating time, t2 | Tiden, hvor enderne holdes mod varmeelementet ved lavt tryk (fx 0,01 N/mm²), så varmen trænger ind i materialet. Hovedregel: ca. 10 sekunder pr. mm vægtykkelse. Angives altid i svejsetabellen. |
| Omstillingstid | umstellzeit, changeover time, omstilling, skiftetid | Maksimalt tilladt tid fra varmeelementet fjernes, til de smeltede ender mødes. Skal holdes så kort som mulig; for lang omstillingstid giver kolde overflader og en svag samling. |
| Fugetryk (svejsetryk) | fügedruck, joining pressure, fugning, fasetryk, trykopbygning, p5 | Det tryk (fx 0,15 N/mm² for PE på svejsefladen), som de smeltede ender presses sammen med og holdes under trykopbygning og afkøling. På maskinen omregnes det til hydraulisk tryk plus bevægelsestrykket. |
| Afkølingstid | abkühlzeit, cooling time, afkøling under tryk, t5 | Tiden, hvor samlingen skal stå i maskinen under fugetryk, efter trykopbygningen er slut. Afkølingen afhænger af vægtykkelsen og omgivelsestemperaturen; samlingen må ikke belastes eller flyttes før tid. |
| Svejsevulst (vulst) | vulst, wulst, bead, svejseperle, perle | Den ring af presset, smeltet materiale, der dannes omkring samlingen. Vulstens størrelse og form bruges til visuel bedømmelse af svejsens kvalitet (fx K-værdi). "Wulst" bruges også om vulsten på varmeelementet efter angleichningen. |
| Vulstfjerner | vulstskraber, bead remover, invendig vulstfjerner, udvendig vulstfjerner | Værktøj til at fjerne indvendige og udvendige vulster efter stuksvejsning, fx hvor gennemstrømning eller senere forbindelser kræver det. |
| Skrabning (oxidfjernelse) | skrabning, rejfning, skraber, oxidfjernelse, scraping, afskrabning, oxidlag | Før elektromuffe- og ekstrudersvejsning skal oxidlaget skrabes af det mekanisk bearbejdede overflade med skraber eller rejningsværktøj. Et intakt oxidlag giver en dårlig samling. |
| Planhøvling (høvling af rørender) | planhøvl, høvle, høvling, stadiv, høvlværktøj, planing | Før stuksvejsning høvles rørenderne plane og rene med maskinens planhøvl (i daglig tale også kaldet en stadiv). Formålet er plane, rene og parallelle endeoverflader uden oxid og ujævnheder, inden varmeelementet anbringes. |
| Datalogning af svejsedata | datalogger, datalogning, svejsejournal, svejsedata, weld data, dokumentation | Automatisk registrering af svejseparametre (tid, tryk, temperatur) i maskinen eller en ekstern datalogger. Kræves ofte som dokumentation af samlingernes kvalitet. |
| Bevægelsestryk (drag pressure) | bevægelsestryk, drag pressure, kørselstryk, friktionstryk, træktryk | Det hydrauliske tryk, der skal til for at flytte maskinens kæber og de tilsluttede rør. Lægges til svejsetrykket, når parametrene omregnes på maskinen. |
Materialer og måletal
Rør- og pladematerialer og de mål, der bestemmer svejseparametrene.
| Fagudtryk | Synonymer | Forklaring |
|---|---|---|
| SDR (Standard Dimension Ratio) | sdr, standard dimension ratio, måltal | Forholdet mellem rørets ydre diameter og vægtykkelse (SDR = Ø/e). Lavt SDR = tyk væg og høj trykkerklasse. Vægtykkelsen, og dermed svejseparametrene, findes som Ø delt med SDR. |
| PN (nominelt tryk) | pn, trykklasse, nominal pressure, nominel trykklassificering | Rørets nominelle trykklassificering, fx PN10 eller PN16. Sammenhænger med SDR: samme diameter i en højere PN-klasse har tykkere væg og dermed længere svejsetider. |
| MRS | mrs, minimum required strength, mindste krævede styrke | Materialets mindste krævede langtidsstyrke i MPa. PE100 har MRS 10,0 og PE80 har MRS 8,0; det er derfor materialet hedder PE100/PE80. |
| PE100 / PE80 / PE63 | pe100, pe80, pe63, pehd, hdpe, polyethylen, pe 300 | Polyethylen-typer inddelt efter MRS. PE100 er i dag standard til vand og gas; PE80 og PE63 ses i ældre ledninger. I pladebranchen bruges også betegnelsen PE 300. Alle sveisable efter DVS 2207-1. |
| PP-H / PP-B / PP-R | pp-h, pp-b, pp-r, polypropylen, polypropylene | Polypropylen-typer: homopolymer (PP-H), blockcopolymer (PP-B) og randomcopolymer (PP-R). Sveisables efter DVS 2207-11 med varmeelement ca. 210 grader Celsius. |
| Kapperør (peelable lag) | kapperør, peelable layer, peelable lag, kappe, profuse rc, safetech, beskyttelseslag | PE-rør med en påsat eller koekstruderet beskyttelses- eller peelable-kappe (fx PE100-RC-typer som ProFuse RC og SafeTech). Kappen fjernes med afskrabnings-/stripningsværktøj før svejsning og før afklemning, så værktøjet kun griber kernerøret. |
PE 100 og PE 300: to forskellige slags betegnelser
PE 100 og PE 300 lyder som om de hører til samme skala, men de beskriver to forskellige ting. PE 100 er en trykklassificering af rør og fittings: tallet er MRS-værdien (minimum required strength) på 10 MPa efter ISO/EN, altså den mindste langtidsstyrke materialet skal kunne holde ved 20 °C i 50 år. PE 100 er dermed en egenskab ved det færdige produkt, og du finder den på rør og fittings til trykledninger.
PE 300 er en handelsbetegnelse for PE-HD-plademateriale, hvor tallet refererer til molekylvægten - typisk omkring 300.000 g/mol. Betegnelsen bruges i pladebranchen til at skelne mellem plader med forskellig molekylvægt og dermed forskellig sejhed og bearbejdelighed. PE 300 siger altså intet om trykklasse, men noget om materialets opbygning.
I praksis kan de to generelt svejses sammen ifølge DVS 2207, hvis smelteindekserne (MFR) matcher hinanden. Materialerne er samme polymerfamilie, og en samling mellem en PE 100-fitting og en PE 300-plade er derfor mulig - men MFR skal ligge tæt, fordi forskellig flydeevne giver ujævn smeltning og svagere samling. Kontrollér materialedataene og lav en prøve, før du svejser et trykkomponent sammen med en plade.
| Betegnelse | Type | Betyder | Står typisk på |
|---|---|---|---|
| PE 100 | Trykklassificering | MRS 10 MPa efter ISO/EN, dokumenteret langtidsstyrke | Rør og fittings til trykledninger |
| PE 300 | Handelsbetegnelse | PE-HD-plade med molekylvægt omkring 300.000 g/mol | Plader til tanke, render og emner |
Tallene er ikke en fælles skala. Et trykrør i PE 100 og en PE 300-plade kan svejses sammen efter DVS 2207, når MFR matcher, og når samlingen ikke skal indgå i en trykklassificeret konstruktion uden dokumentation.
Hvad kan svejses sammen?
Det korte svar er, at ens materiale kan svejses, mens forskellige polymerer som udgangspunkt ikke giver en bærende samling - også selv om de kan se ud som om de hænger sammen. Værktøjet nedenfor giver vurderingen for de materialer, vi har dokumenteret, og siger til, når vi ikke har data.
Der findes undtagelser, hvor en samling er mulig med begrænset styrke. PC kan i nogle tilfælde svejses sammen med andre amorfe materialer eller bruges som svejsetråd mod PE og PP, men bindingen bliver svag, fordi materialerne ikke er blandbare. Sådanne samlinger hører til reparation af ikke-bærende dele - ikke til trykledninger.
Uanset kombination gælder, at svejsning skal følge producentens anvisning og den relevante DVS 2207-del, og at en prøve skal bekræfte styrken, før samlingen bruges bærende.
Hvad kan svejses sammen?
Vælg de to materialer, du vil samle, og se vurderingen. Værktøjet bygger på almindeligt anerkendte kombinationer og siger til, når vi ikke har data.
Kan ikke anbefales
Nej - ikke en bærende samling
PE og PP er forskellige polymerer og kan ikke svejses sammen med bærende resultat. De kan se ud som om de hænger sammen, men samlingen slipper ved belastning.
Vurderingen er vejledende og dækker ikke belastning, medier eller temperatur i den konkrete opgave. Svejsning skal altid følge producentens anvisning og den relevante DVS 2207-del, og en prøve skal bekræfte styrken, før samlingen bruges bærende.
Kontrol, test og standarder
Dokumentation, prøvning og de standarder, branchen arbejder efter.
| Fagudtryk | Synonymer | Forklaring |
|---|---|---|
| Kalibrering af svejsemaskiner | kalibrering, maskinkalibrering, trykkarakteristik | Verifikation af maskinens temperatur- og trykstyring. Holm & Holm kalibrerer efter DVS 2208 med trykkarakteristik, og arbejder efter DS/INF 70-6, der efter planen opklassificeres til egentlig DS-standard. Certificering i DS 2383 og SBC 243 (anneks E-F). |
| Trykprøvning | trykprøve, trykprøvning, pressure test, lækageprøve | Prøvning af færdige ledninger med vand eller luft efter gældende anvisninger. Er den endelige dokumentation for, at samlingerne holder. |
| Gnisttest | gnisttester, spark test, gnistprøve, huldetektor | Test af svejsede membraner og etaguer med højspænding: porer og utætheder i svejsesømmen giver gnist og kan dermed findes. |
| Prøvesvejsning (destruktiv test) | prøvesvejsning, testsvestykke, prøvepande, bøjleprøve, trækprøve, destructive test | En kontrolsamling svejses og testes mekanisk, typisk ved bøjning eller træk, for at verificere maskine, parametre og svejser inden hovedarbejdet. |
| DVS 2207 | dvs 2207-1, dvs 2207-3, dvs 2207-4, dvs 2207-11, dvs 2207-15, dvs-regler, dvs regelværk | DVS tekniske regler for svejsning af termoplast: 2207-1 stuksvejsning af PE, 2207-3 varmluftsvejsning, 2207-4 ekstruder, 2207-11 stuksvejsning af PP og 2207-15 PVDF. De mest anvendte referencer i plastsvejserbranchen. |
| DVS 2208 | dvs 2208, kalibreringsstandard, 2208 | DVS-regel for kalibrering og verifikation af plastsvejsemaskiner, brugt i Danmark som grundlag for maskinkalibrering indtil DS/INF 70-6 opklassificeres til egentlig standard. |
| DS 2383 | ds 2383, sbc 243, certificering, anneks e-f | Dansk standard- og SBC-certificeringsordninger, som Holm & Holm er certificeret i (anneks E-F), og som bruges til at dokumentere kvalitet i svejsearbejde. |
| DVGW GW 332 | gw 332, dvgw gw 332, abquetschen regelværk, afklemning af gasledninger | DVGW-arbejdsblad om afklemning (Abquetschen) af gasledninger af PE80 og PE100 - hovedreferenceen for krav til værktøj, stopklodser indstillet efter SDR, fjernelse af kappe i klemmezonen, klemmezoner, klemmetid og efterkontrol. Bruges også uden for Tyskland som faglig referenceramme. |
| DS/EN 12132 | en 12132, ds/en 12132, 12132, squeeze-off standard | Europæisk standard om afklemning (squeeze-off) af PE-rør: principper, klemmebåndgeometri og krav til værktøj. Grundlaget sammen med DVGW GW 332 og værktøjsproducentens anvisninger. |
| DS/EN 805 | en 805, ds/en 805, vandforsyningsstandard, prøvetryk standard | Europæisk standard (dansk udgave DS/EN 805) med krav til vandforsyningsledninger, herunder prøvetryksmetode, holdetider og vurdering. Revideret udgave omtaler eksplicit viskoelastiske rør som PE; lukninger ved rørenderne skal dimensioneres for prøvetrykket - derfor aldrig prøvetryk mod klemmeværktøj. |
| DVGW W 400-2 | w 400-2, dvgw w 400-2, kontraktionsmetoden, prøvetryk pe | Tysk DVGW-regelværk med detaljerede prøvetryksprocedurer for PE-ledninger, bl.a. kontraktionsmetoden. Bruges ofte som praksisreference også i Danmark. |
| DS/INF 70-6 | inf 70-6, ds/inf 70-6, dansk vejledning plastsvejsning, sbc | Dansk informativt vejledningsdokument om plastsvejsning i praksis, brugt som faglig referenceramme (ikke en egentlig standard). Grundlaget sammen med DS 2383/SBC 243-certificeringen, som Holm & Holm arbejder efter. |
| EN 12201 / EN 1555 | en 12201, en 1555, rørstandard, vandrør standard, gasrør standard, produktstandard pe | Europæiske produktstandarder for PE-rørsystemer: EN 12201 til vandforsyning og EN 1555 til gasforsyning. Angiver krav til materialer (fx PE100), dimensioner med SDR/PN og markering på røret - derfor står standarden på rørmarkeringen. |
Kilder: holm-holm.dk og plasticwelding.dk (produktnavne og metoder), DVS 2207-1/-3/-4/-11/-15 og DVS 2208, DVGW GW 332 og W 400-2, DS/EN 805 og DS/EN 12132, EN 12201/EN 1555 samt Holm & Holms notat om kalibrering af svejsemaskiner (DS/INF 70-6, DS 2383, SBC 243) og Georg Fischers svejsetabeller.
Brug for hjælp til udstyret?
Vi hjælper gerne med at vælge den rigtige metode og maskine til opgaven, uanset om I kalder det stuksvejsning eller spejlsvejsning.