Pladesvejsning af PE og PP: stuksvejsning i plader og emner

Samme princip som rørsvejsning

Pladesvejsning er stuksvejsning af to pladekanter. Kanterne høvles plane, opvarmes mod et varmeelement og presses sammen, mens materialet er blødt. Princippet og temperaturerne er de samme som ved rør: PE svejses typisk ved 200-220 grader, PP ved ca. 210 grader, alt efter kvalitet og producent.

Forskellen ligger i emnerne. Plader er brede, tunge og kan ikke spændes op i en rørmaskine. De skal fastholdes i en buk eller på et svejsebord, så kanterne står præcist over for hinanden, og så de ikke trækker sig skæve under afkølingen.

Til rør i PE, PP og PVDF bruges i stedet muffesvejsning / muffe-dornsvejsning i de små diametre og stuksvejsning eller elektrosvejsning i de større. Pladesvejsning og muffesvejsning deler temperatur og princip, men værktøjet er forskelligt.

Har du med PVC-U at gøre, gælder andre forhold: lavere varmeelementtemperatur, kort omskiftertid og udsugning. Læs hvordan i stuksvejsning af PVC.

Forberedelse af pladerne

Kanterne skal skæres rene og rette, og de skal høvles eller fræses, så overfladen er fri for oxidlag og savmærker. En plade, der er skåret med rundsav, har spor efter tænderne, som ikke forsvinder ved opvarmning. Brug planhøvl eller fræser beregnet til formålet.

Plader skal ligge plant og understøttet. Spændinger fra opbevaring og transport udlignes ved at lade pladen ligge i rumtemperatur, inden den bearbejdes. Er pladen skæv, bliver sømmen skæv, uanset hvor præcist værktøjet kører.

Tykkelsen styrer valget: tynde plader under ca. 3-4 mm er svære at stuksvejse, fordi materialet let deformeres af værktøjet, og de svejses derfor ofte i stedet med varmluft eller ekstrudering.

Svejseforløbet

Pladerne lægges i bukken med den nødvendige spalte, varmeelementet føres ind, og kanterne opvarmes til der er dannet en jævn vulst. Elementet fjernes hurtigt, kanterne føres sammen, og trykket holdes, indtil materialet er størknet nok til at holde sig selv.

Tider og tryk følger den samme opbygning som ved rør: opvarmning, omstilling, trykopbygning og køling. For tykkere plader forlænges køletiden betydeligt, fordi varmen skal ud gennem hele tværsnittet. Pladen må ikke flyttes eller belastes, før køletiden er udløbet.

Store emner som tanke og kanaler kræver understøtning under hele forløbet, og samlingen skal afkøle i den position, den skal bruges i. Ellers kan efterfølgende belastning åbne sømmen.

V-fuge og ekstrudersvejsning

Til reparation og til samlinger, hvor stuksvejsning ikke er mulig, bruges ekstrudersvejsning i en V-fuge eller en dobbelt-V-fuge. Fugen fræses eller skæres, rengøres og forvarmes, og svejsetråd af samme materiale fyldes i under tryk. Metoden kræver samme forberedelse som ved rør, se ekstrudersvejsning i praksis.

Ved reparation af en eksisterende søm skal den gamle søm fjernes helt i det område, der repareres. Ellers ligger der en zone med forkert forløb under den nye søm, som senere kan åbne sig.

Kontrol af pladesamlinger

Kontrollen følger rørsvejsning: visuel kontrol af vulsten, mål af vulstbredde og en bøje- eller trækprøve fra en prøvesamling. Prøvestaven skæres ud på tværs af sømmen, så hele sømmen ligger i staven.

Til tanke og beholdere kommer tæthedsprøvning oveni, enten som vandfyldning eller som vakuum- og trykprøvning afhængigt af emnet. Prøvningen dokumenteres sammen med svejseprotokollen, se DVS 2203 og prøvning og test og dokumentation.