Afklemning (squeeze-off) af PE-rør og kapperør

Hvornår bruges afklemning (squeeze-off)?

Afklemning - på engelsk squeeze-off - er en metode til at lukke en PE-ledning, der står under drift, mens der arbejdes på den: En klemmeværktøjspres flader røret sammen mellem to klemmebånd, indtil gennemstrømningen stopper. Metoden bruges typisk ved reparationer, indbygning af fittings eller flytning af tapper på gas- og vandledninger af PE80 og PE100.

Afklemning adskiller sig fra klemmelukning, som kun bruges til midlertidig beskyttelse af rørender uden tryk. Ved afklemning er ledningen under driftstryk, og derfor stilles der skærpede krav til værktøj, rørtype, personel og dokumentation.

Anvendelsesområdet er producent- og regelværksafgjort: For gasledninger af PE80/PE100 dækker DVGW GW 332 typisk driftstryk op til 4 bar; for vandledninger følges netejers regler og de aktuelle produktanvisninger. Kontroller altid, at både rør og værktøj er godkendt til den konkrete opgave, før du klemmer.

Hvad bruges klemmelukning til?

Klemmelukning er midlertidig lukning af et plastrørende med et klemmeværktøj: En klemme spændes om røret og flader det sammen, så der ikke kommer jord, snavs eller vand ind i ledningen under opbevaring og byggeri. Værktøjerne er beregnet til PE80- og PE100-rør i SDR 11 og SDR 17, og røret må ikke være under tryk, når der klemmes.

Værktøjet er aldrig en afspærring: Klemning alene garanterer ikke fuldstændig lukning, og der må aldrig udføres prøvetryk mod klemmeværktøjet. Til prøvetryk og permanent rørlukning anvendes en egentlig afspærringsløsning (fx rørlukningsskøder eller tryklukninger), som er dimensioneret til prøvetrykket. Skal en ledning lukkes, mens den står under tryk, er metoden afklemning (squeeze-off) - ikke klemmelukning.

Værktøjsudvalget rækker typisk fra små diametre og op til Ø250 mm: manuelle værktøjer til de mindre størrelser og hydrauliske værktøjer til de store. Større diametre, op til Ø630, kan også afklemme, men kræver værktøj, stop og procedure, som producenten har godkendt til netop den diameter og SDR-klasse (produktspecifikt). Hvilke diametre dit værktøj dækker, og hvilken SDR-klasse det er beregnet til, står i værktøjsproducentens anvisninger.

Krav til stop, afstande og klemning

Klemmeværktøjet har indbyggede stop (anslag), der begrænser, hvor langt røret må flades sammen. Røret må ikke klemmes længere ind end værktøjets stop tillader, og samme sted på røret må kun klemmes én gang. Klemmes samme sted igen, eller klemmes ud over stoppet, beskadiges rørets godstykkelse permanent.

Afstanden til svejsninger, fittings og tidligere klemmesteder er afgørende: De fleste anvisninger opererer med mindst fire gange rørets ydre diameter fra disse steder, fordi det klemte område er svækket og ikke længere kan bære en svejsning eller en fitting.

Klemmetiden skal også begrænses: Efter klemning anbefales normalt en maksimal klemmetid på cirka seks timer, hvorefter røret skal frigives igen. Længere klemning kan give varige deformationer og spændinger i materialet.

Efter endt klemning aflastes røret kontrolleret, og ovaliteten bringes tilbage med genrundingsværktøj (re-rounding). Tidligere klemte rør markeres med specialtape ("Squeeze off applied"), hvis der ikke svejses en muffe hen over klemmesteder bagefter - så kan ingen komme til at klemme eller svejse samme sted igen. Læs mere i artiklerne om genrundingsværktøj og afklemning (squeeze-off). Skal røret lukkes indefra uden at blive deformeret, er en rørprop eller ballonstopper alternativet.

Indstilling af stopklodser efter SDR

Stopklodserne (anslagene) er det, der gør afklemning kontrollerbar: De begrænser, hvor langt klemmebåndene kan flade røret sammen, så deformationen passer til netop rørets vægtykkelse - altså dets SDR-klasse. Et SDR 11-rør med tyk væg og et SDR 17-rør med tynd væg må ikke klemmes lige langt ind, og værktøjet skal være godkendt til begge klasser, hvis det skal bruges til begge.

Indstil stopklodserne efter den vægtykkelse, der står på røret (mål om nødvendigt eftert), iht. værktøjsproducentens skema og DVGW GW 332. Klem aldrig ud over indstillingen, og kontrollér inden brug, at stopklodserne sidder stift og ikke er slidt eller justeret af andre.

Klemmezonen skal være ren og uden buler, og klemmen skal sidde på en lige rørstrækning med god afstand til svejsninger, fittings og tidligere klemmesteder. Producenterne angiver typisk mindst et antal gange rørets diameter til disse steder; de præcise værdier følger værktøjs- og rørproducentens anvisninger.

Afstand fra klemmeværktøj til rørende

Klemepunktet skal ligge langt nok fra fitting, samling og rørende til, at rørvæggen deformeres jævnt og ikke trækkes skævt. Regelværket angiver en fast regel: klemepunktet skal ligge mere end 5 gange rørets udvendige diameter fra nærmeste fitting, samling eller andet klemepunkt. Reglen gælder også, når samme strækning skal klemme af to gange efter hinanden.

Afstanden måles fra kanten af fittingen eller samlingen til den nærmeste kant af det sammenklemte område - ikke til midten af værktøjet. Ved Ø110 betyder det over 550 mm, og ved Ø250 over 1.250 mm. Er der ikke plads på strækningen, skal løsningen vælges om, fx afspærring med prop i stedet for klemning.

Klemning er samtidig begrænset af vægtykkelsen. Den typiske grænse for standardafklemning er diametre under 160 mm og godstykkelse under 10 mm; større rør og tykkere vægge kræver værktøj, stop og procedure, som producenten har godkendt til netop den kombination. Derfor står de større dimensioner som produktspecifikke i tabellen: der findes ikke én fælles værdi, der gælder for alle værktøjer.

Stop, aksler og spændedele

Værktøjets stop er en sikkerheds- og funktionsdel: De fastlægger den maksimale klemning og må aldrig fjernes, justeres eller omgås. Aksler, spindler og spændebolte i klemmeværktøjet er ligeledes producentafgjorte. Der findes ingen generisk standard for anbefalet akseldiameter på tværs af fabrikater; værdierne skal tages fra det konkrete værktøjs monteringsvejledning.

Kontroller værktøjet inden brug: stop skal sidde stift, gevind og spindler skal være intakte og letgående, og klemmefladerne skal være rene og uden skarpe kanter, der kan skære røret. Beskadigede spændedele betyder, at værktøjet skal tages ud af drift.

Kapperør: fjern kappen (peelable layer) inden afklemning

Kapperør - fx PE100-RC med påsprøjtet eller koekstruderet beskyttelseslag - skal aldrig klemmes med kappen på. Beskyttelseslaget har en anden tykkelse og materialeepenskab end kernerøret, og klemmes det med, flades lagene uens ud: klemmen kan ikke lukke tæt, deformationen bliver uforudsigelig, og kernerøret kan tage skade.

Derfor fjernes den peelable kappe over hele klemmezonen før afklemning - og med god margen ud over klemmebåndenes bredde på begge sider, så værktøjet kun griber om selve kernerøret. Brug et egnet kappeafskrabnings-/stripningsværktøj, og efterlad en ren, glat overgang, så klemmebåndene ikke skærer i kanten af kappen.

Reglen er fast i regelværket: DVGW GW 332 (og de tilhørende værktøjsanvisninger) kræver, at den påsatte kappe (peelable lag) fjernes i klemmezonen, før røret afklemmes. Selve kernerøret behandles herefter som et almindeligt PE-rør: overfladen i klemmezonen kontrolleres bagefter som beskrevet i efterbehandlingsafsnittet.

Genopretning (re-rounding) og efterbehandling

Når arbejdet er overstået, frigives klemmen kontrolleret (aflastning), og røret genoprettes (re-rounding): Ovaliteten bringes tilbage med et egnet genrundingsværktøj (rerounding-klemme), indtil røret er rundt igen - se artiklen om genrundingsværktøj. Et ovalt rør giver dårlige forudsætninger for enhver efterfølgende svejsning eller fitting.

Efter genrunding kontrolleres klemmezonen: overfladen skal være hel, uden revner, afskalninger, blankstød eller varige spor. Klemmesteder markeres med specialtape ("Squeeze off applied"), hvis der ikke svejses en muffe hen over bagefter - så kan ingen klemme samme sted igen; et afklemmet sted er kun beregnet til én afklemning.

Der må ikke svejses eller monteres fittings på selve klemmezonen: området er deformeret og egner sig ikke til sammenføjning. Overhold desuden producentens minimumsafstand fra klemmestedet til nærmeste svejsning eller fitting.

Standarder og regelværk: DVS og DVGW GW 332

DVGW GW 332: det tyske arbejdsblad om afklemning (Abquetschen) af gasledninger af PE80 og PE100 - hovedreferenceen for krav til værktøj, stopklodser, kappefjernelse, klemmezoner, gentagen klemning og efterkontrol. Bruges i praksis også uden for Tyskland som faglig referenceramme.

DVS-regelværket (fx DVS 2207-1 for stuksvejsning og de tilhørende merkmeld) behandler konsekvenserne for efterfølgende svejsning: ingen svejsning på klemmezoner, afskrabning af oxidlag og kontrol af ovalitet inden svejsning.

DS/EN 12132: europæisk standard om afklemning af PE-rør (principper, klemmebåndgeometri og prøvningskrav til værktøj).

Rør- og værktøjsproducenternes anvisninger: de konkrete stopmål, SDR-intervaller, klemmetider og afstande følges altid i den aktuelle kombination af rør og værktøj. Kun uddannet personel med godkendt værktøj udfører afklemning, og arbejdet dokumenteres som øvrigt rørlukningsarbejde.

Regelværk for rørlukning og prøvetryk

DS/EN 805: krav til vandforsyningsledninger, herunder prøvetryksmetode, holdetider og vurdering. Standarden er revideret (seneste udgave 2026) og omtaler nu eksplicit viskoelastiske rør som PE; lukninger og viderlag ved rørenderne skal være dimensioneret for prøvetrykket, hvilket netop er grunden til, at klemmeværktøj aldrig må bruges som prøvetryk-slukning.

DVGW W 400-2: tysk regelværk med detaljerede prøvetryksprocedurer for PE-ledninger (bl.a. kontraktionsmetoden); bruges ofte som praksisreference, også i Danmark.

DS/INF 70-6: dansk informativt vejledningsdokument om plastsvejsning i praksis; bruges som faglig referenceramme, ikke som standard.

Rør- og værktøjsproducenternes anvisninger: de konkrete mål for stop, afstande, SDR-godkendelse og klemmetid findes her, da klemmelukning ikke er omfattet af en produktstandard på tværs af fabrikater.