Søger i alle kategorier og emnegrupper.

Arbejdsplads & kvalitet

Mobil arbejdsplads: telte, pumper og strøm i felten

Plastsvejsning kræver rent, tørt og varmt. Sådan bygger du en arbejdsplads på byggepladsen der leverer den kvalitet - også når det blæser, fryser og sneer.

Hvorfor et telt er nødvendigt

Vind, regn og lave temperaturer ødelægger svejsekvaliteten: varmelementet køles, smeltetåren bliver ujævn, og snavs blæser ind i samlingen. Et svejsetelt omkring røret og maskinen er billig forsikring, og krævet i de fleste arbejdsbeskrivelser.

Om vinteren bruges teltet sammen med opvarmning, så materialet får en jævn temperatur inden svejsning. Rørenderne proppes til, så kold luft ikke strømmer igennem røret.

Teltet løser ikke opgaven alene. Det skal være forankret, så det står fast i blæst, taget skal holdes frit for sne, og temperaturen i svejsezonen skal kunne dokumenteres. De tre ting hænger sammen, og de er en del af den samme arbejdsrutine.

Vinterforhold: frost, akklimatisering og opvarmning

I frost bliver PE stivere og mere sprødt, og emnerne er sværere at runde og rette ind. Kolde rør skal løftes forsigtigt og må ikke slippes ned på frossen bund, og opretningen skal ske uden at tvinge spændinger ind i samlingen. Samtidig bliver hydraulikolie tykkere, slanger stivner, og display og logning mister kapacitet, så maskinen skal have tid til at varme op - kør et par tomme gennemløb, før den bruges på en dokumenteret samling.

Rør og fittinger, der har ligget koldt, skal akklimatisere i teltet, før de svejses. Sæt enderne til, så der ikke kommer sne eller kold luft ind i røret, og hold emnerne fri af den frosne bund - gerne på et underlag, der ikke leder kulde op i emnet. Kondens på kolde emner tørres af med en ren, tør klud umiddelbart før opvarmning.

Opvarmningen skal give en jævn temperatur i hele svejsezonen, ikke bare varm luft ved indgangen. Ret varmen mod arbejdsområdet og ikke direkte mod varmeelementet, og lad teltet stå og stabilisere sig, før den første samling laves. Er teltet koldt indvendigt, når arbejdet starter, bliver den første samling lavet under andre forhold end den næste - og så er journalen ikke retvisende.

Blæst: læ, åbninger og forankring

Vind stjæler varme fra præcis de flader, der skal holdes på temperatur. Et varmeelement i træk køler ulige af, og rørenderne køler ned, mens elementet flyttes på plads. Sæt derfor teltet, så den dominerende vindretning rammer en lukket side eller en side, der kan lukkes, og vend ikke en åben rørende direkte mod vinden. Blæst fører også støv, sand og sprøjt med sig, som lægger sig i smelten og i rillen ved ekstrudersvejsning.

Et telt, der ikke er forankret, er farligere end ingen telt: det kan blæse ned over varmt udstyr, vælte maskinen eller tage fat i rør og slanger. Forankr efter producentens anvisning med barduner, stormstænger og jordankre - eller med ballast, når underlaget er asfalt, beton eller frossen jord, hvor pløkker ikke har fat. Barduner må aldrig gøres fast i rør, rørstativer eller maskinen.

Kontroller forankringen, når teltet er sat op, og igen når vejret skifter i løbet af dagen. Stram barduner efter, så teltet ikke står og slår, og sørg for at teltdugen ikke ligger og slider mod jorden eller mod skarpe kanter. Løftes teltet i blæst, skal arbejdet stoppes, indtil det står fast igen - også selv om samlingen er halvfærdig.

Snebelastning: hold taget frit

Sne vejer mere, end den ser ud til, og våd sne vejer mest. Hvor meget et telt må bære, står i producentens anvisning for det konkrete telt og den konkrete stangkonstruktion - det tal skal bruges, ikke et gæt. Et midlertidigt arbejdstelt er ikke en bygning og skal ikke behandles som et snedækket tag, man kan lade stå.

Ryd sne af taget, før den bliver tung, og ryd den, mens den er tør og let at fjerne. Slå ikke på stænger og buer med redskaber, og brug ikke teltet som oplag for snekasser, materialer eller rør, der lægger ekstra last på dug og stænger. Er der kommet is i buerne, eller er stænger bøjet, skal teltet tages ned og kontrolleres, før det bruges igen.

Arbejd ikke inde i teltet under kraftigt snefald, og forlad det, hvis taget begynder at hænge. En samling kan laves om - det kan en persons ryg ikke.

Temperaturstyring efter DVS 2207

DVS 2207-serien beskriver temperatur, tryk og tider, men forudsætter også, at samlingen udføres under kontrollerede forhold: emner, maskine og svejsezone skal være beskyttet mod regn, sne, slagregn, træk og direkte sol, og forholdene skal kunne dokumenteres. Teltet er derfor ikke et komfortprodukt, men en del af proceduren for stuksvejsning efter DVS 2207-1 (PE), DVS 2207-11 (PP) og DVS 2207-12 (PVC-U) samt for de øvrige metoder i serien.

Mål temperaturen i svejsezonen - ikke uden for teltet, og ikke ved teltets varmekilde. Lufttemperaturen nær emnet er den, der skal stå i journalen sammen med tid, tryk og de øvrige parametre. Ligger forholdene uden for det, standarden og producenten tillader, skal arbejdet udsættes eller flyttes ind; teltet må ikke bruges som undskyldning for at svejse uden for grænserne.

Sørg for, at varmen ikke skaber træk eller kolde zoner: en åben teltdør ud for svejsezonen giver samme problem som at arbejde uden telt. Ved arbejde med forbrændingsopvarmning eller generator i eller ved teltet skal udstødning føres væk og teltet ventileres, så der ikke samler sig CO. Tider og temperaturer slås altid op i svejsetabellerne, og baggrunden for reglerne står i vejrlig og miljøforhold.

ForholdSådan håndteres det i teltet
ForankringBarduner, stormstænger og jordankre - eller ballast på asfalt, beton og frossen jord. Aldrig fast i rør eller maskine.
BlæstLukkede sider mod den dominerende vindretning, ingen åben rørende mod vinden, arbejdet stoppes hvis teltet ikke står fast.
SneTaget ryddes løbende; teltets belastningsgrænse følger producentens anvisning. Ingen oplag på tag eller stænger.
TemperaturJævn temperatur i hele svejsezonen, målt ved emnet og noteret i journalen sammen med de øvrige parametre.
VentilationUdstødning fra forbrændingsopvarmning og generator føres ud af teltet, så der ikke samler sig CO.
UnderlagEmner holdes fri af frossen bund, teltdugen må ikke ligge og slide, og der skal være fast fodfæste omkring arbejdspladsen.

Strøm og vand

Generatorer skal kunne levere maskinens startstrøm plus margin. Til stuksvejsning af store rør kræves ofte 3-faset strøm.

Til vandfyldte render og prøvning bruges pumper til tømlægning og til vandslutning efter prøvetrykket.

Elektricitet i felten

Generatorer og følesnor skal være jordfejlsikrede (RCD/HPFI). Kontrollér kabler for skader, især ved flytning mellem grøfter.

Sikkerhed på pladsen

Brug handsker ved varmt udstyr, sørg for fast fodfaste omkring renden, og spænd af udstyret når det ikke er i brug. Varmluft og smeltet plast kan give alvorlige forbrændinger.

Varme er den største risiko

Varmeelementer, dorne og smeltet plast ligger på 200-260 grader Celsius og mere. Brug varmebestandige handsker (fx med aramid), ingen syntetiske værnemidler der kan smelte mod huden, og læg altid varmelementet på stativ efter brug.

Varmluftpistoler peger aldrig mod kollegaer, og pistolen skal stå roligt med dysen væk fra kroppen under pauser.

Luft, løft og renden

Svejsning i lukkede rum: sørg for udluftning, varm plast afgiver dampe. Ved arbejde med PVDF og specielle materialer: følg producentens sikkerhedsdata.

Stuksvejsemaskiner til store rør er tunge. Brug løfteudstyr eller vær flere om løftet, og sørg for fast fodfaste og afskærmning af renden, så ingen falder ned i hullet.

Spørgsmål til en konkret opgave? Holm & Holm rådgiver gratis om metode, udstyr og materialer.

Kontakt en rådgiver